En af grundene til at jeg startede denne blog, var for at stifte bekendskab med Web 2.0, og for at være lidt mere up-to-date i forhold til hvad jeg kan komme til at lave i fremtiden. Og jeg er langt fra den eneste som tænker således.

Analysehuset, IDC, har nemlig lavet en undersøgelse iblandt 150 danske virksomheder. Undersøgelsen er lavet i januar 2008, og det er der kommet en 12 siders rapport ud af. Den rapport er jeg tilfældigvis kommet i besiddelse af, og der står nogle ret spændende ting set i mine øjne.

I følge analysen har næsten 20% af de danske virksomheder en form for Web 2.0 løsning som det er nu. Det være sig enten i form af blog, socialt netværk, wikis, communities eller virtuelle universer. De sociale netværk (såsom Facebook og LinkedIn) og blogs de mest populære blandt virksomhederne lige nu.

Fremtiden

Grafen nedenfor blev lavet af IDC i forbindelse med undersøgelsen, og den viser en stigning i Web 2.0 tiltagene.

Som det kan ses vurderer IDC, at Communities indefor 12 måneder, vil være at finde i mere en hver fjerde (27%) virksomhed. Dernæst følger blogs og wikis i over 20% af virksomhederne. “Taberne” indefor Web 2.0 er de virtuelle universer, såsom Second Life.

IDC mener at en omkring en fjerdedel er et højt tal, i hvert fald sammenlignet med vores naboer fra Sverige. Dog ligger vi stadig bag USA hvor mellem 20% – 30% allerede i dag bruger Web 2.0. Tallet er dog langt højere i Asien hvor 50% af virksomhederne, mener at mulighederne indefor Web 2.0 er store, og skal udnyttes.

Det er dog en splittelse når det kommer til om Web 2.0 skaber en værdi for virksomheden, og her mener 47,8% at der skabes værdi imens andre 47,8% mener at der ikke skabes værdi. De sidste 4,4% ved det ikke.

Til sidst skriver IDC at en af grundene til stigningerne er de nye kommunikationsmuligheder, som virksomhederne kan bruge både internt, men også eksternt mht. kundekontakt. Og tallet vokser også, da mange af de virksomheder som allerede i dag bruger Web 2.0, vil udvidde med et nyt tiltag indefor Web 2.0.

Men for mit vedkommende, synes jeg det er fedt at der bliver implementeret flere Web 2.0 tiltag i flere og flere virksomheder. Der ligger utrolig mange muligheder i det “nye” Web 2.0, og jeg er allerede selv flittig bruger af nogle af mulighederne.

Se lister over virksomheder som allerede benytter sig af Web 2.0

Emnet er også omtalt hos Version2 med artiklen, Danske virksomheder bygger på Web 2.0.

Denne artikel omhandler et emne som er meget vigtigt indenfor søgemaskineoptimering. Nemlig indgående links fra andre sider. Det er ikke altid lige let at skaffe indgående links, men nu er et par af de store nyhedssites, begyndt at “hjælpe”.

Jeg ved godt at jeg ikke er den første der skriver om dette emne, og mange mennesker kender allerede til det der står i denne artikel, men der er endnu flere som ikke gør. Måden hvorpå man kan få linkjuice fra et par af de store nyhedssites, er ved den såkaldte BlogSynergi, hvor de store sites, går ind og linker tilbage til de blogs som omtaler en af deres artikler.

Hvem er med på vognen?

Lige nu er der fire nyhedssites som er med på BlogSynergi-bølgen. Den 21. januar startede Information, med deres artikel: Senest bloggede artikler: links tilbage til blogosfæren. Dernæst fulgte Ekstra Bladet med, med deres artikel: Hvem taler om ekstrabladet.dk? den 24. januar, og Politikken fulgte med deres artikel: Politiken åbner for de danske blogs med, den 11. februar. Seneste skud på stammen er nyhedssitet for IT-Professionelle, Version2, som skrev deres artikel: Nu linker Version2 til hele blogosfæren den 22. februar. Der er dog forskel på hvilket site man får sit link ind på.

Politikken bruger den svenske blogsøgetjeneste Twingly, hvorimod de andre tre bruger den danske overskrift.dk.

Hvordan får jeg så mine links?

Det er meget simpelt. Man tilmelder sig overskrift.dk eller Twingly, afhængig af hvilket site man vil have sit link ind på, og derefter fungere det faktisk af sig selv. Det lyder let ik?

Der er selvfølgelig lige noget man skal gøre inden man får sit link ind på siderne. Man skriver en artikel på sin blog omkring et eller andet emne, og hvis så en af de fire sites har en relateret artikel, linker man til denne. Når man skriver sit blogindlæg på sin blog, bliver det sendt over til overskrift.dk eller Twingly, og her “scannes” det for links til en artikel på en af de fire sites. Hvis der findes et link, vil man blive nævnt i bunde af den artikel man har omtalt. Genialt og simpelt.

Er der forskel på de fire?

Ja, det er der. På Politikken, Ekstra Bladet og Information, får man sit link ind og ligge, men det betyder intet i SEO-sammenhæng da der er sat rel=”nofollow” på, eller lavet med JavaScript, så Google følger ikke dit link. Dog er der stor chance for at andre brugere og læsere af artiklerne ser dit link og følger det, så du får trafik.

På Version2, er der ikke sat Nofollow-tags på linkene (endnu ihvertfald), så her får du et vaske ægte link, fra et stort site, til dit site, og det betyder ikke kun trafik, men er også med til at skubbe dig højere op på Google.

Jeg skrev om robots.txt for et par dage siden. Men det er ikke den eneste måde at styre søgemaskinerobotterne på. Hvis man af en eller anden grund ikke har lyst til at bruge en robots.txt-fil. Eller hvis man ikke har adgang/lov til at lave en, så er der en anden løsning. Nemlig robots META-tags. Vi kender META-tags fra eksempelvis description, keywords osv.

Hvad er forskellen på robots.txt og et robot META-tag?
En robots.txt-fil gælder fra når en robot kommer ind på forsiden, og her kan man lave regler for alle sider og mapper. Et robots META-tag gælder for den pågældende side, hvor META-taget er placeret. Det vil sige at har man 20 forskellige html-dokumenter, skal der laves en for hver side, hvorpå man vil have nogle regler.

Hvor skal et robots META-tag indsættes?
Man indsætter sit robots META-tag samme sted som med andre META-tags. Inde i <head>-taget. Det kan se således ud:

<html>
<head>
<title>Min hjemmeside</title>
<meta name=”robots” content=”all” />
</head>
<body>
….
….

Hvad skal et robots META-tag indeholde?
Som man kan se i ovenstående tilfælde, er der to parametre man skal tage stilling til. Nemlig ‘name’ og ‘content’.
I name beskriver man at det er et robots META-tag. Man kan også skrive navnet på en bestemt robot, så gælder reglerne kun for denne.
I content beskriver man så hvilke regler der skal gælde. Der kan indsættes flere forskellige værdier i content, men i denne artikel nævner jeg kun standarderne, som alle robotter kan forstå. Det er følgende:

index: Robotten har lov til at indeksere hele det pågældende dokument. Det vil sige hele den side hvori taget er placeret.
noindex: Giver lidt sig selv, og er det modsatte af index. Derfor må robotten ikke indeksere dokumentet.
follow: Denne regel siger til robotten at den må følge alle de links som er på siden, som fører videre til andre sider.
nofollow: Ligesom med index og noindex, så er der en “modsat” af follow. Nofollow siger til robotten at den ikke må indeksere de sider som links med “nofollow” henviser til.
none: Hvis man skriver none i content, betyder det, at robotten ikke har lov til hverken at indeksere siden, eller følge de links den møder. Den må intet. Samme værdi som hvis man skrev “noindex, nofollow”.
all: Hvis man ikke skriver noget i content eller ikke har en robots.txt-fil og ikke har et robots META-tag, har robotterne lov til at gøre alt. De må både indeksere og følge de links de møder. Det samme som hvis man skrev “index, follow”.

Vi kan se på et par eksempler på hvordan man kan skrive sine robots META-tags:

Alle robotter må gøre alt:

<meta name=”robots” content=”all” />

Da name er robots gælder det for alle robotter, og content er all, så de må både indeksere og følge links.

Ingen robotter må indeksere, men alle robotter må følge links:

<meta name=”robots” content=”noindex, follow” />

Googlebot må indeksere selve siden, men ikke indeksere de sider som der bliver linket til:

<meta name=”googlebot” content=”index, nofollow” />

Man kan lave et par andre kombinationer, men følg “opskriften” her, så er det temmelig nemt. Eller spørg
Der findes nogle andre værdier som man kan bruge, men disse er ikke standardværdier. Dog kan eksempelvis googlebot forstå dem, men dem vil jeg vende tilbage til i en anden artikel.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ikke selv bruger robots META-tags, men en robots.txt-fil, da jeg finder det mere overskueligt og lettere. Men det er op til personen selv at bestemme hvordan man vil styre robotterne.
En fordel ved at bruge robots META-tags er dog, at har man en mappe som man ikke vil have indekseret, og har skrevet dette i sin robots.txt-fil, så gør robotterne det ikke. Med mindre en anden hjemmeside linker til den mappe som man ikke vil have indekseret. For så går robotterne jo direkte ind i den pågældende mappe, og derved også uden om din robots.txt-fil.