Kim Andersen

Webudvikling, Umbraco, Google, SEO, sociale medier mm.
  • Hold dig opdateret med mit RSS-Feed
  • Hjem
  • Modtag nye indlæg på mail

Billigvoks.dk: ”Gratis” gaver til kunderne betaler sig

Kim Andersen | 7. oktober 2009 | 21:20

billigvoksI marts skrev jeg en artikel her på bloggen der hed: Giv kunderne mere, i stedet for at sænke prisen. Og tjen mere!

Jeg talte om at man i stedet for at sænke sine priser, kunne differentiere sig ved at give kunderne noget mere for pengene. Det kan du selv læse lidt mere om i artiklen hvis du ikke allerede har gjort det.

I forbindelse med artiklen, omtalte jeg bl.a. Billigvoks.dk som giver en gratis gave til sine kunder afhængig af hvilken fragtform man vælger.

Jeg er siden hen blevet kontaktet af Andreas Højbak, medejer af billigvoks.dk, som gerne ville uddybe konceptet omkring deres ”Gratis gave”-system.
Og nu er jeg ikke en fyr der siger ikke nej tak til uddybende forklaringer fra en webshop der i 2009 regner med at sende 70.000 pakker ud. Så her får i Andreas’ egne ord omkring hvad der ligger til bund for deres ”Gratis gave”-system:


Problem
Post Danmarks portotakster er de seneste år steget meget voldsomt. For billigvoks.dk kostede en gennemsnitspakke fx. 49 DKK (maxibrev mellem 500-1000 g.) hvilket gav os et voldsomt negativt portoregnskab, da vi kun fakturerer et fast beløb på 25 DKK af vores kunder.

Gennemsnitsordre størrelse
Der er tale om relativt små ordrestørrelser i forhold til at hæve portotaksterne til fx. Den reelle portoudgift. Og vi ønskede derfor, at beholde vores nuværende lave takster – men samtidig spare penge på vores fragtomkostninger.

Hvordan gør man så lige det?
En stor del af vores ”public images” går på vores MEGET hurtige leveringstid fx. bestil inden 18:00 en søndag og modtag mandag morgen. Vi ønskede naturligvis ikke at gå på kompromis med dette for, at spare penge.

Hvilket redskab
Vi havde brug for et alternativ – og redskabet blev, at forlede vores nuværende kunder til ”frivilligt” at vælge en anden forsendelsesform, fx. B-brev eller levering på jobbet (erhvervspakker). Der er en stor økonomisk gevinst ved dette, uden at gå i konkrete tal.

B-brev er som bekendt en langsommere leveringsmetode, hvor befordringstiden ligger på mellem 1-3 dage.

At nå målet
Midlet for at virkeliggøre dette blev ”gratis gaver”. Umiddelbart giver det ikke meget mening, at vi kan forære en shampoo til 119 DKK ”gratis” væk til en kunde der køber produkter for 88 DKK. Så høje er avancerne på frisørprodukter tros alt ikke og overhovedet ikke i nærheden af. 🙂

Men vi fandt på et setup i samarbejde med vores leverandørnetværk der tjente os begge. Det lyder nok lidt kedeligt når jeg bliver nød til, at sige det er fortroligt hvordan vi præcist fik den drejet, men summa summarum er, at vi i dag laver plus på vores fragtregnskab. Eller sagt på en anden måde. Vi tjener mere ved, at en kunde får en gratis shampoo med, end hvis kunden valgte at få leveret til sin privatadresse som A-brev.

Simpel matematik
Et hurtigt regnestykke til andre webshop ejere. Et maxibrev mellem 500-1000g. koster 49 DKK. Sender du den samme pakke med B-post koster det 39 DKK. Det er hele 10 kroner du kan lege med, til at finde på en gave til dine kunder, før det ikke kan betale sig længere. JEG FRARÅDER DOG ALLE til blot, at udsende som b-post, blot for at spare lidt penge (uden kundens accept). Der er lavet mange brugerundersøgelser der viser, at forbrugerne opfatter det negativt, at modtage post som b-brev – det er et andet prioritets brev som konsumenterne (om ikke bevidst, så) ubevidst opfatter meget negativt.

Det betaler sig ”om ikke andet” så på dit images
Giv fx. dine kunder en gratis slikpose med, hvis de bestiller til firma eller en pakke tyggegummi hvis de bestiller som b-post. Konverteringerne på henholdsvis b-post og erhvervspakker før og efter, at vi begyndte på overstående er desværre også fortrolige, men det er mange %. Totalt set forventer vi, at udsende ca. 70.000 pakker i 2009. Det kræver naturligvis også, at man har lidt volumen på sine erhvervspakker, før Post Danmark kan tilbyde de helt skarpe priser.

Hvis I har uddybende spørgsmål kan jeg kontaktes på: info@billigvoks.dk

med venlig hilsen
Andreas Højbak / www.billigvoks.dk


Yderligere kommentarer?
Jeg siger tak til Andreas, og hvis i ellers har yderligere kommentarer til enten Andreas, mig eller bare generelt til ovenstående, vil jeg meget gerne høre fra jer i kommentarerne.

Ingen relaterede indlæg.

Kunne du lide indlæget?

Så tilmeld dig mit RSS-Feed eller følg mig på Twitter.

Du kan også få en gratis e-mail når jeg skriver et nyt indlæg.

Indtast din e-mailadresse:

Kategorier
E-handel
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer

« Husker du at tilbyde dine besøgende abonnement via nyhedsmail? Umbraco Certified Professional – Hvad er det for noget? »

9 Svar

Hej Andreas, Tak for dit indlæg. Det giver stof til efter

parfume | 8. oktober 2009 | 23:47

Hej Andreas,

Tak for dit indlæg. Det giver stof til efter tanke. Det kan jo næsten kaldes en win win

Helt enig, eksemplet viser tydeligt hvad man kan få ud

Caroline | 22. oktober 2009 | 21:39

Helt enig, eksemplet viser tydeligt hvad man kan få ud af at tænke kunden med i løsningen af en situation.

Rigtig spændende løsningsmodel Andreas. Det er helt sikkert noget man,

Mogens Møller | 2. november 2009 | 00:11

Rigtig spændende løsningsmodel Andreas. Det er helt sikkert noget man, som webshop-ejer, bliver inspireret af.

Og noget må I gøre rigtigt… med de fremragende Trustpilot anmeldelser 🙂

Rigtig spændende indlæg - Troligt, men som du siger så

Vejle Bryghus | 3. november 2009 | 00:52

Rigtig spændende indlæg – Troligt, men som du siger så er det bare simpel matematik

Det er helt sikkert en fremragende løsning de har der!

Golfudstyr online | 10. april 2011 | 15:23

Det er helt sikkert en fremragende løsning de har der!
Ang. den lille ekstra gave – Har nogen af jer erfaring med om man blot skal lade det være en overraskelse for kunden når pakken ankommer, eller kan det være en fordel at skilte med det på shoppen..

Jeg er faktisk ret overbevist om at det godt kan

Kim Andersen | 12. april 2011 | 22:49

Jeg er faktisk ret overbevist om at det godt kan betale sig at reklamere med det på sit site. Jeg tror det har en god effekt på kunderne hvis de ved at der kommer en lille ekstra gave oveni, og i visse tilfælde kan det måske være udslagsgivende for hvor en kunde vælger at handle.

Rigtig godt indlæg - stor inspiration til alle os andre

Simon Jørgensen | 22. september 2011 | 14:21

Rigtig godt indlæg – stor inspiration til alle os andre læsere.

Som tidligere beskrevet har vi gjort lignende overvejelser på vores web-shop, men vi mangler tal før at vi benytter tippet ovenfor.

Men spændende læsning 🙂

Det er helt sikkert en god ide at skilte med

Nanna | 27. februar 2019 | 09:56

Det er helt sikkert en god ide at skilte med det, det giver potentielt flere kunder, da de godt kan li at blive forkælet med gratis ting 😉

I mit tidligere job var det også udelukkende positive reaktioner,

Kristian | 28. juni 2019 | 17:50

I mit tidligere job var det også udelukkende positive reaktioner, der kom af at lægge en gratis gave med i en ordre. Det giver lige dét ekstra, som på lang sigt er ekstremt positivt for virksomheden.

Efterlad en kommentar

Du kan bruge disse tags : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

CoolShop.dk
Bodylab
MuscleHouse
Bodyman
Bodystore

Seneste Kommentarer

  • Simon fra Besvaret.dk:
  • Jeg kan stadig huske da jeg spillede dette spil på Google. Er der nogen...
  • - - - - - - - - - -
  • Joakim:
  • Jeg arbejder selv med SEO, og måske dette forum kunne få øjnene op for min hjemmeside,...
  • - - - - - - - - - -
  • Bengt:
  • Tackar för tipsen!
  • - - - - - - - - - -
  • Rene:
  • Tak for din venlighed og tak for link. Rigtig dejlig dag
  • - - - - - - - - - -
  • Jakob Kvorning:
  • Super ide som jeg håber flere vil benytte. I kunne også tilmelde jer på...
  • - - - - - - - - - -

Kategorier

  • Affiliate Marketing (1)
  • Alt andet (16)
  • Database og Normalisering (3)
  • Digital Markedsføring (2)
  • E-handel (2)
  • Firefox (1)
  • Flash (1)
  • Gadgets (4)
  • Google (22)
  • Internet (9)
  • Multimediedesigner (2)
  • NFL (2)
  • Problemer ved programmering (1)
  • SEO (12)
  • Sitecore (1)
  • Tegnsæt (2)
  • Twitter (4)
  • umbraco (8)
  • Web 2.0 (9)
  • Webdesign tips og tricks (7)
  • Webudvikling (12)
  • Windows (3)
  • WordPress (12)

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org