Jeg har efter et par overvejelser installeret et plugin til Wordpress, kaldet DoFollow.
Det vil sige, at fra nu af, får enhver som skriver en kommentar på min blog, et gratis link tilbage til den side som vedkommende nu har skrevet ind.
Plugin’et sørger nemlig for at fjerne rel=”nofollow” fra kommentarer, så det i Googles øjne er et reelt link. Det vil sige linkjuice til dig.
Hvorfor dog det?
Jeg har gjort det af flere årsager.
- Jeg synes selv det er fedt at få et link tilbage til min side, hvis jeg har kommenteret et sted.
- Jeg vil prøve at køre med dette plugin slået til i noget tid, og se om det har nogen effekt overhovedet, altså i form af flere kommentarer på bloggen. (Jeg har en teori om at folk er mere villige til at kommentere hvis de får et link tilbage).
- Flere, efter min mening, anerkendte bloggere, har også en lignende funktion på deres blog. Af danske bl.a. Anders Saugstrup, Mikkel deMib, Lars Bachmann og Rosenstand.
Nogle vil måske sige at dette plugin sammen med denne artikel er en slags prostitution eller billig reklame for min blog, og det kan de måske have lidt ret i
Dog vil jeg holde styr på kommentarerne, hvis der kommer nogle overhovedet, så der ikke kommer folk ind og skriver “Hej med dig” eller noget andet irrelevant, bare for at få linkjuice tilbage.
Jeg ved også godt at min blog er forholdsvis ny, og at et link herfra ikke giver ret meget SEO-mæssigt, men lidt har vel også ret.
Seneste Kommentarer