Kim Andersen

Webudvikling, Umbraco, Google, SEO, sociale medier mm.
  • Hold dig opdateret med mit RSS-Feed
  • Hjem
  • Modtag nye indlæg på mail

Hvordan kommer man i gang med Umbraco CMS?

Kim Andersen | 13. marts 2011 | 12:23

På Twitter er jeg blevet opfordret til at skrive et lille indlæg omkring hvordan man lettest lærer at bruge Umbraco som er et open source CMS.
Jeg vil egentlig bare samle nogle forskellige gode ressourcer som kan hjælpe dig i gang med at udvikle på Umbraco, og hvis der så er mere konkrete spørgsmål, må du endelig kontakte mig.

Sidder du og læser med lige nu og kun ønsker at lære selve systemet at kende, det vil sige på redaktør-niveau, vil jeg foreslå at du henter ”Vejledning til redaktører”.

Umbraco.com
Et godt sted at begynde er på ”Get started” sektionen på umbraco.com. Her finder du referencer til en masse brugbart materiale. Hvad enten du er udvikler, projektleder, freelancer, designer, på udkig efter et CMS etc. så er der noget for dig.

Starter kits
Når man installerer en ny version af Umbraco, får man mulighed for at installere et såkaldt starter kit. Det vil sige at der bliver installeret et mini site til dig, som fungerer helt som et normalt website ville gøre det. Der findes pt. fire forskellige starter kits i Umbraco installationen (Simple, business, blog og personlig), som hver især har forskellige niveauer af kompleksitet.
Første gang man skal i gang med Umbraco vil jeg klart foreslå at man vælger at installerer et starter kit, og så stille og rolig begynder at kigge på hvordan det er bygget op.

Umbraco TV – Video tutorials
En anden god idé til dig som skal til at begynde med Umbraco er ”Umbraco TV”. Her findes der over ni timers video som går i dybden med hvad de forskellige dele af Umbraco er.
Dog er disse videoer ikke gratis, men du kan få adgang til en ganske rimelig pris. Det koster kun €19 for en måneds adgang. Og er man interesseret i at komme i gang, er det meget billigt sluppet efter min mening.

For jer som gerne vil se hvad det er for noget kan du se introduktionsvideoerne ganske gratis her. Disse videoer giver også en god introduktion til hvad Umbraco er og hvordan det er bygget op. Så disse intro videoer må faktisk være en af de bedste kilder til at lære hvordan CMS’et er bygget op. En god idé kunne være at se videoerne og så pause engang imellem og skifte vindue over til sin Umbraco installation. Så får man et godt overblik over hvad det handler om.

For at det ikke skal være løgn kan du som studerende få gratis adgang til Umbraco TV resten af året ved at sende en mail til Niels Hartvig (Umbraco’s grundlægger). Læs mere her.

Our Umbraco – Verdens mest venlige CMS community
En af de helt store fordele ved Umbraco er det store community som består af en lang række af yderst flinke, kompetente og hjælpsomme mennesker. Du finder det store community på our.umbraco.org.

Der er plads til alle, og lige meget hvor stor en viden man har om Umbraco er man altid velkommen og vil blive hjulpet på vej med det problem man sidder med. Jeg må sige at jeg ikke har oplevet et lignende community før. Ud over den venlige tone er der også oftest en meget kort svartid fra man stiller sit spørgsmål til du har det første svar.
Som Umbraco bruger er det helt sikkert et sted man bør kende til og tro mig når jeg siger at du ikke må tro at et spørgsmål er for dumt eller burde være for let at finde svaret på. Når først du kommer i gang med Umbraco vil der helt sikkert opstå spørgsmål og det er bare super fedt at man altid kan få hurtig hjælp og komme videre med det man sidder og bøvler med.

Umbraco Wiki
På our.umbraco.org findes der en Wiki sektion hvor der også er oprettet en masse forskellige guides til det ene og de andet. Endnu en god kilde til både nye og mere erfarne brugere af Umbraco.

Twitter – #umbraco
En hel del af brugerne i det store Umbraco community er meget aktive på Twitter og her kan du finde mange gode tips og tricks, samt hele tiden være med på hvad der sker indenfor Umbraco verdenen. Har du tænkt dig at benytte Umbraco som CMS vil jeg foreslå at du ”abonnerer” på #umbraco i din Twitter strøm.

Umbraco User’s Guide – Udkommer i maj 2011
Hvis alt går efter planen kommer “Umbraco User’s Guide” på gaden til maj 2011. Altså om et par måneder. En fysisk bog om Umbraco. Af gode grunde har jeg endnu ikke læst bogen, men jeg er helt sikker på at den vil være god at få fingrene i. Jeg skal i hvert fald ud og have fat i bogen så snart muligheden byder sig 🙂

Spørg, spørg, spørg!
Som med det meste andet her i verden kan nye ting være svære at komme i gang med, men hvis du har tænkt dig at komme i gang med Umbraco vil jeg råde dig til ikke at holde dig tilbage når der opstår spørgsmål. Som nævnt tidligere er forummet på our.umbraco.org og Twitter nogle rigtig godt steder at søge hjælp.
Du skal også være velkommen til at kontakte mig hvis du tror jeg kan byde ind med noget.

Hurtige facts om Umbraco
– Gratis Open Source CMS
– Bygget på ASP.NET
– Grundlagt i 2005
– Mange store sites rundt om i verden er bygget på Umbraco. Herunder bl.a. ASP.NET, Wired, home.dk, Heinz, SanDisk, Peugeot og mange flere.

Jeg håber ovenstående skriv kan hjælpe dig lidt hvis du er på udkig efter gode råd og vejledning i at komme i gang med Umbraco. Jeg har helt sikkert glemt at nævne nogle ting, så hvis du har yderligere ressourcer eller bare generelt har nogle kommentarer til mit indlæg skal du være velkommen til at skrive nedenfor.

UPDATE 02-07-2011: Umbraco User’s Guide er kommet på gaden, og kan købes for kun $29 hos Amazon.

Ingen relaterede indlæg.

Kunne du lide indlæget?

Så tilmeld dig mit RSS-Feed eller følg mig på Twitter.

Du kan også få en gratis e-mail når jeg skriver et nyt indlæg.

Indtast din e-mailadresse:

Kategorier
umbraco
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer

« Bedste Google Doodle nogensinde: Pac-Man Google logo Kim Andersen nomineret til Umbraco MVP 2011 »

19 Svar

Hej Kim Sikke et glimragende indlæg! Ved ikke om det måske også

Jan Skovgaard | 13. marts 2011 | 12:43

Hej Kim

Sikke et glimragende indlæg!

Ved ikke om det måske også er en idé at nævne Umbraco manualen? Det kan være den kan give et ret godt indblik også.

Og måske et link til den kommende Wrox bog om Umbraco der frigives senere i år?

Ellers godt gået knægt 😉

/Jan

Hov, jeg skimmer alt for hurtigt...vejledningen til redaktørene er jo

Jan Skovgaard | 13. marts 2011 | 13:23

Hov, jeg skimmer alt for hurtigt…vejledningen til redaktørene er jo noget af det først!. Do’h! 🙂

Hey Jan! Jeps, har skam linket til manualen/vejledningen så den skulle

Kim Andersen | 13. marts 2011 | 13:30

Hey Jan!

Jeps, har skam linket til manualen/vejledningen så den skulle være på plads.

God idé med et link til den kommende bog. det er hermed tilføjet til artiklen 😉

Det er super min ven... Tænkte på om det måske var

Jan Skovgaard | 13. marts 2011 | 15:20

Det er super min ven…

Tænkte på om det måske var en idé at lave en opfølgende post med gennemgang af nogle af de bedste pakker?

Eller måske “Must follows på Twitter” af Umbraco folk?…Der er jo til en hel serie 😀

Det lyder da som en god idé. Der er nok

Kim Andersen | 13. marts 2011 | 17:21

Det lyder da som en god idé.
Der er nok at tage fat i i hvert fald, så det tror jeg kommer på min to-do liste over ting jeg skal have skrevet blogposts over 🙂

God blogpost. Umbraco er helt sikkert et styresystem, der skal

Monsar Hansen | 13. marts 2011 | 20:04

God blogpost. Umbraco er helt sikkert et styresystem, der skal leges lidt med. Jeg har indtil videre kun arbejdet med joomla og wordpress OS. Hvad er forskellen i grunden på førstnævnte og Umbraco? Begge er velegnede til mere komplekse sider, end wordpress kan tilbyde, ikke sandt?

Hej Monsar Wordpress er jo egentlig lavet til at blive brugt

Kim Andersen | 13. marts 2011 | 21:10

Hej Monsar

WordPress er jo egentlig lavet til at blive brugt til blogs. Og her må jeg sige at WordPress slår alle andre konkurrenter. Så jo, du kan vel godt sige at Umbraco er mere velegnet til større sites 🙂

Og så bare lige for en god ordens skyld – Umbraco og også de andre nævnte er ikke styresystemer, det er content management systemer 🙂

Hej Kim Super fedt indlæg :)

Mathias | 16. marts 2011 | 15:47

Hej Kim

Super fedt indlæg 🙂

Hej Mathias, jeg er glad for at det kan bruges

Kim Andersen | 19. marts 2011 | 10:15

Hej Mathias, jeg er glad for at det kan bruges 🙂

– God weekend.

Hej, er ved at opbygge en kampe database over digitalkamerEr

Morten Andersen | 10. april 2011 | 19:51

Hej, er ved at opbygge en kampe database over digitalkamerEr i WP, men det fungerer ikke Sa godt. Kigger mig derfor om efter et alternativ. Kræver det .net kendskab at arbejde med Umbraco?

Hej Morten Nej du behøver ikke have .NET kendskab for at

Kim Andersen | 12. april 2011 | 22:51

Hej Morten

Nej du behøver ikke have .NET kendskab for at arbejde i Umbraco. Jeg sidder selv og arbejder som frontend udvikler, og rører derfor alrdig .NET’en. Jeg arbejder udelukkende i HTML, CSS, Javascript og XSLT, og det kan man komme utrolig langt med.

Men det afhænger selvfølgelig af hvilke opgaver du skal have løst, for visse områder kræver måske noget udvidelse eller ekstraordinær tilpasning i .NET for at kunne fungere efter hvad man ønsker sig.

Super godt indlæg. Det lærer i hvert fald os uerfarne

Kenneth Bach | 21. april 2011 | 17:48

Super godt indlæg. Det lærer i hvert fald os uerfarne noget om hvordan vi kommer igang. Det kunne være der er behov for en follow-up artikel med nogle af de spørgsmål, du formentlig har fået siden indlægget udover det der fremgår her på bloggen.

Rigtig god guide. Jeg har indtrykket at mange vælger et

Peter | 17. maj 2011 | 10:53

Rigtig god guide. Jeg har indtrykket at mange vælger et cms som WordPress, da det er så let. Men deres behov er ofte mere et som Umbraco kan løse, folk mangler bare en god guide;)

@Kenneth: Tak for roserne. Jeg har faktisk ikke modtaget respons på

Kim Andersen | 30. maj 2011 | 20:51

@Kenneth:
Tak for roserne. Jeg har faktisk ikke modtaget respons på indlægget her, ud over det i kan se her i kommentarerne. Men har du nogle ting som du godt kunne tænke dig at få svar på så sig endelig til 🙂

@Peter:
Helt enig i at WordPress slet ikke kan håndtere alle behov lige så godt som eks. Umbraco kan. Begge systemer har klart sine fordele, og WordPress’ er 100% blogdelen.

Super gennemgang Kim! Umbraco CMS styrer sku for hårdt. Fedt med

Ollestrup | 9. september 2011 | 10:06

Super gennemgang Kim! Umbraco CMS styrer sku for hårdt.
Fedt med en lille guide til hvordan man kommer godt igang. Tak herfra…

Det kan være man sku have kigget på det der

Sergej Malinovski | 30. april 2012 | 01:40

Det kan være man sku have kigget på det der Umbraco. Er der lige så mange nyttige plugins som til WP?

Hej Sergej. Det ville være løgn at sige at der

Kim Andersen | 4. maj 2012 | 10:36

Hej Sergej. Det ville være løgn at sige at der er lige så mange plugins til Umbraco som der er til WordPress – men der findes mange. Da systemet er open source og der findes et kæmpe åbent community omkring Umbraco, udvikles der meget ofte nye moduler og tilføjelser som men frit kan hente og benytte.

Super indlæg nu hvor tiden er kommet for mig at

Brian Didrichsen | 28. marts 2013 | 09:36

Super indlæg nu hvor tiden er kommet for mig at starte på at lære Umbraco.
Nyder nu WordPress og dens helt igennem nemme måde at gøre stort set alle ting på. WordPress har gennem årene flyttet sig fra at være et blog system til at være et habilt CMS-system til websites og webshops.

Tak for den lille guide..

Velbekomme Brian! Dette indlæg har efterhånden allerede et par år på

Kim Andersen | 6. april 2013 | 08:12

Velbekomme Brian!

Dette indlæg har efterhånden allerede et par år på bagen, så måske jeg skulle overveje at lave en opdateret udgave med de nye ressourcer der er kommet de sidste par år.

Efterlad en kommentar

Du kan bruge disse tags : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

CoolShop.dk
Bodylab
MuscleHouse
Bodyman
Bodystore

Seneste Kommentarer

  • Simon fra Besvaret.dk:
  • Jeg kan stadig huske da jeg spillede dette spil på Google. Er der nogen...
  • - - - - - - - - - -
  • Joakim:
  • Jeg arbejder selv med SEO, og måske dette forum kunne få øjnene op for min hjemmeside,...
  • - - - - - - - - - -
  • Bengt:
  • Tackar för tipsen!
  • - - - - - - - - - -
  • Rene:
  • Tak for din venlighed og tak for link. Rigtig dejlig dag
  • - - - - - - - - - -
  • Jakob Kvorning:
  • Super ide som jeg håber flere vil benytte. I kunne også tilmelde jer på...
  • - - - - - - - - - -

Kategorier

  • Affiliate Marketing (1)
  • Alt andet (16)
  • Database og Normalisering (3)
  • Digital Markedsføring (2)
  • E-handel (2)
  • Firefox (1)
  • Flash (1)
  • Gadgets (4)
  • Google (22)
  • Internet (9)
  • Multimediedesigner (2)
  • NFL (2)
  • Problemer ved programmering (1)
  • SEO (12)
  • Sitecore (1)
  • Tegnsæt (2)
  • Twitter (4)
  • umbraco (8)
  • Web 2.0 (9)
  • Webdesign tips og tricks (7)
  • Webudvikling (12)
  • Windows (3)
  • WordPress (12)

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org