Kim Andersen

Webudvikling, Umbraco, Google, SEO, sociale medier mm.
  • Hold dig opdateret med mit RSS-Feed
  • Hjem
  • Modtag nye indlæg på mail

6 tips til at finde på nyt indhold til din blog

Kim Andersen | 18. august 2008 | 11:34

Som vi alle ved er det utrolig vigtigt med nyt og ikke mindst godt indhold. Både hvad angår almindelige hjemmesider, men i lige så høj grad på blogs. Her er dit indhold alfa og omega, og hvis man vil holde liv i sin blog gælder det om at komme med nye artikler med jævne mellemrum.

Men det kan somme tider godt være at man ikke lige kan komme på nogle ideer til hvad man kan skrive om. Derfor har jeg lavet en liste, i vilkårlig rækkefølge, over et par ideer til hvordan man kan finde inspiration til nyt indhold.

  1. Følg med på andre blogs
    En god inspirationskilde, synes jeg, er at følge med på hvad andre bloggere skriver om. Det kan være alt mulig, men hvis det er bloggere, som skriver indenfor nogenlunde samme emneområde som dig selv er det ofte en god hjælp. Jeg siger ikke at du skal kopiere et blogindlæg. Faktisk slet ikke, men måske kan du komme med nogle uddybende pointer, eller en anden vinkel på et givent emne.
  2. Følg med i pressen – Hvad er aktuelt lige nu?
    Det kan være en god ide at følge med i hvad der sker ude i den store virkelige verden. Hvis en stor begivenhed finder sted, er der som regel rigtig mange mennesker som søger efter denne begivenhed, og så gælder det om at gribe chancen imens den er der, og få skrevet en artikel om den pågældende begivenhed. Artiklen skal selvfølgelig være godt optimeret til Google, så det er netop din artikel som folk klikker sig ind på når de søger.
  3. Se på en ”spørgsmål og svar”-side
    Det kan ofte give inspiration til et blogindlæg hvis man engang imellem følger med på en side hvor folk stiller mange spørgsmål. Et eksempel herpå kan være Yahoo! Answers. Der findes utrolig mange spørgsmål derinde, både besvarede og ikke besvarede. Men pointen er, at du måske læser et spørgsmål, som du faktisk sagtens kan svare på, og hvorfor så ikke lave et blogindlæg ud af det. For hvis en person er i tvivl om noget, findes der nok også flere som er det.
  4. Læs kommentarer igennem
    Det lyder måske underligt, men det kan være en god kilde til inspiration at læse gamle kommentarer igennem. Både på andre folks blog, men også på din egen. Der er tit folk som kommer med spørgsmål i forbindelse med et blogindlæg, så dette kan også være en ide.
  5. Bliv inspireret af din hverdag
    Hvis man har en blog hvor man skriver om emner man arbejder med til daglig, er det lige til højrebenet at man bliver inspireret herfra. En almindelig situation fra en arbejdsdag, kan virke normal for dig, men faktisk virke utrolig interessant for andre. Husk altid på det…
  6. Lad være med at tænke
    Når jeg siger lad være med at tænke, så er det selvfølgelig ikke bogstaveligt, men der kommer sjældent noget godt ud af at man bare SKAL have fundet på noget at skrive om senest i dag. Jeg har ikke oplevet det i hvert fald. Jeg har somme tider fået skrevet noget, men indlægget jeg så har skrevet, har måske ikke været af så høj kvalitet. Derfor kan det somme tider hjælpe at tænke på noget helt andet end blogartikler, for derved at blive inspireret.
    Jeg har selv oplevet det nogle gange, at jeg pludselig er kommet i tanke om et oplagt emne til en blogartikel, imens jeg har siddet og drukket et par øller med nogle af gutterne.

Håber du kunne bruge et par af ideerne, ellers må du undskylde at jeg spildte din tid 😀
Har du selv andre gode tips til hvad man kan blive inspireret af, så skriv dem endelig i kommentarerne…
 

Ingen relaterede indlæg.

Kunne du lide indlæget?

Så tilmeld dig mit RSS-Feed eller følg mig på Twitter.

Du kan også få en gratis e-mail når jeg skriver et nyt indlæg.

Indtast din e-mailadresse:

Kategorier
WordPress
RSS Kommentarer
RSS Kommentarer

« Det bliver en dyr fornøjelse at få sit eget Top Level Domæne Google GEO Search – Se Google SERPs fra udenlandske IP-adresser »

6 Svar

Super liste som altid. For mig kommer og går både

Martin Nielsen | 18. august 2008 | 13:00

Super liste som altid. For mig kommer og går både lysten og motivationen for at blogge, der er dage hvor jeg principielt set kunne skrive 10 blogindlæg, og stadig ha lyst. Som regel skriver jeg så også ti -og venter selvfølgelig så bare med at udgive dem.

Især nr 5 bliver godt brugt her, oftest udmunder mine tekniske indlæg i en opgave der lige skulle løses på arbejde, og så blev klaret på en smart måde.

God artikel, Kim. :tup: Som tak vil jeg give dig en

Niels Gamborg | 18. august 2008 | 17:40

God artikel, Kim. :tup:

Som tak vil jeg give dig en god idé til et fremtidigt blogindlæg: 7 tips til at finde tid og overskud til at skrive mange blogindlæg. 😉

Rigtig god artikel, Kim. Nu har jeg selv i en lang

Michael Østergaard | 18. august 2008 | 18:02

Rigtig god artikel, Kim.

Nu har jeg selv i en lang periode ikke skrevet noget nyt på bloggen. Og har det lidt ligesom Martin, at lysten og ideerne kommer og går.

Ja det var måske en god ide til en ny

Kim Andersen | 18. august 2008 | 21:03

Ja det var måske en god ide til en ny artikel Niels 😀

Og ja, jeg kender det også godt selv Martin og Michael, lysten kommer og går…

Hej Kim Ja det er en god artikel, hvis man ikke

Martin Stahl | 19. august 2008 | 15:16

Hej Kim

Ja det er en god artikel, hvis man ikke i forvejen har rammer i form af politiker, kultur og egentligt rugbrødsarbejde som sætter interlektuelle barreieere op og stjæler din “webtid”

Jeg har gået rundt et stykke tid og spekuleret over hvordan jeg kunne hjælpe mine kollegaer med at komme i gang med at blogge. Jeg sagde i sin tid noget af det samme som du skriver og alle nikkede anerkende til det, som jeg sagde, på samme både som flok giver god feedback her. Men når det kom til stykket, når hverdagen meldte sig og rugbrødsarbejdet skulle laves blev det alligevel ikke til så mange blogindlæg. For det første fordi din opskrift tager tid at følge (ved siden af rugbrødet, familien, sporten og andet) og for det andet fordi et godt blogindlæg, først er rigtigt godt, når det er originalt og kommer fra hjertet fra den enkelte som skriver.

Så det handler efter min mening mere om at kigge sig selv godt og grundigt i navlen og finde ud af; hvordan man kan finde en vinkel på det man laver, så det bliver interessant for at andre at læse. Ellers bliver det jo ikke rigtigt originalt, vel?! Altså hvis man som jeg mener at originalt content styrer nettet.

Gode hilsner
/Martin Stahl

Velkommen til Martin Stahl og tak for inputtet :) Jeg vil

Kim Andersen | 25. august 2008 | 10:43

Velkommen til Martin Stahl og tak for inputtet 🙂

Jeg vil give dig ret i at originalitet er utrolig vigtigt. Det er det som gør, at et godt blogindlæg bliver til et rigtig godt blogindlæg.

Efterlad en kommentar

Du kan bruge disse tags : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

CoolShop.dk
Bodylab
MuscleHouse
Bodyman
Bodystore

Seneste Kommentarer

  • Simon fra Besvaret.dk:
  • Jeg kan stadig huske da jeg spillede dette spil på Google. Er der nogen...
  • - - - - - - - - - -
  • Joakim:
  • Jeg arbejder selv med SEO, og måske dette forum kunne få øjnene op for min hjemmeside,...
  • - - - - - - - - - -
  • Bengt:
  • Tackar för tipsen!
  • - - - - - - - - - -
  • Rene:
  • Tak for din venlighed og tak for link. Rigtig dejlig dag
  • - - - - - - - - - -
  • Jakob Kvorning:
  • Super ide som jeg håber flere vil benytte. I kunne også tilmelde jer på...
  • - - - - - - - - - -

Kategorier

  • Affiliate Marketing (1)
  • Alt andet (16)
  • Database og Normalisering (3)
  • Digital Markedsføring (2)
  • E-handel (2)
  • Firefox (1)
  • Flash (1)
  • Gadgets (4)
  • Google (22)
  • Internet (9)
  • Multimediedesigner (2)
  • NFL (2)
  • Problemer ved programmering (1)
  • SEO (12)
  • Sitecore (1)
  • Tegnsæt (2)
  • Twitter (4)
  • umbraco (8)
  • Web 2.0 (9)
  • Webdesign tips og tricks (7)
  • Webudvikling (12)
  • Windows (3)
  • WordPress (12)

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org